16/12
I dag ankommer vi til Bangkok. Vi har også her som i Indien købt en ankomstpakke gennem Jysk Specialrejser, så vi her ligeledes hentes i lufthavnen af en chauffør, hvorefter vi transporteres til Hotel Narai, hvor vi overnatter de to første nætter.
Derfra står Thailands mange muligheder åbne, så vi stikker fingeren i jorden og måler familietemperaturen inden vi beslutter i hvilken fart og retning vi nu vil rejse. Det eneste der er sikkert er, at vi forlader Thailand senest d. 15/1. Vi har ikke søgt visum til Thailand og må derfor ikke opholde os længere tid i landet.
Vi har hjemmefra talt om evt. at rejse mod nord, hvor vi i så fald kunne besøge Khao Yai Nationalpark, hvor bl.a den hvide budda, der er Thailands største siddende, er placeret, endnu længere mod nord har vi mulighed for at bo nogle dage i Ko Phet, der er en lille landsby i Isan provinsen. Her er turister ikke et hverdagssyn og livet leves stadig på traditionel Thailandsk vis. Vi vil bo hos en thai/engelsk familie og deltage i deres hverdag, samt besøge den lokale skole m.m. Mulighederne er mange og fremmedartet.
|