Header image  
rejsedagbog    
  HOME ::
   
 
Dagbog fra Malaysia, Singapore og Hong Kong

Se dagbogen for Indien og Thailand

Januar 2009

11. januar 2009:

Vi går ind i Malaysia og da vi har gået 100 meter står der nogle klar. "Hvor skal i hen?" Vi får besked på at vi ikke kan komme ud til Perhentian Islands i dag, men vi kan komme til Kota Bharu. Vi vil ikke til Kota Bharu, for vi skal sejle fra Kuala Besut og det er endnu længere mod syd. Vi tager en taxi, han forstår ikke et ord engelsk og kører som død og djævel. Der er ingen seler bagi, eller det vil sige at det ikke er muligt at spænde dem. Bilen er af noget ældrere dato end det vi hidtil har været udsat for og den ene temmelig hassaderede overhaling efter den anden præger den 5 kvarter lange køretur. Vi ankommer til Kuala Besut, ingen både i dag. Vi må finde et sted at sove i nat. Byen er helt død, der er lukket og slukket overalt. Det føles som at komme til en spøgelsesby, vi er sendt alt for mange år tilbage i tiden til at vi synes det er sjovt. Vi finder et hotel - det er hvad de kalder det. Her står vi endnu en gang på et beskidt og delvis snusket værelse. Vi tager vores lagenposer i brug for første gang siden ørkenresortet i Indien. Vi trænger til et bad, men da jeg brugte toilettet og erfarede at det huser et lille firben, forsvandt trangen til et bad som dug for solen. Vi forsøger at finde et sted at spise, men opgiver, finder en lille købmandsbiks og køber endnu et toastbrød. Hjemme på værelset spiser vi vores kedelige mad og holder et lille møde om, hvad vi stiller op. Ingen af os har lyst til at være her så meget som et sekund længere. Knud og jeg går ud i byen for at finde en løsning. Vi vil finde et fly fra Kota Bharu til Kuala Lumpur og helst i aften/nat. En mand henvender sig til os på gaden, da vi står der og ser helt lost ud. Han har et mindre firma her i byen, så han kan hjælpe os til Perhentian i morgen. Men nej tak, nu vil vi ikke spilde mere tid, vi må videre. Han hjælper os hen på et andet hotel, hvor vi kan komme til at bruge internettet, her går det op for os, at vi er fanget her, der går ganske enkelt ikke flere fly i dag. Hold K... hvor er det surt show. Vi vil HJEM og det skal være NU.Når det så er sagt, så er det vores held at vi er rendt ind i den venlige og yderst hjælpsomme malaysiske mand. Han tilbyder at kører os de 17 kilometer i morgen til busstationen og hjælpe os til Kuala Lumpur derfra. Vi takker ja og aftaler at mødes i morgen tidlig kl. 09.00. Vælger så at gå i seng, det her er total nedtur. Vi har tænkt og sagt gentagne gange, at havde vi da bare: bare taget fly fra Krabi direkte til Kuala Lumpur, havde vi da bare troet manden ved grænsen og var taget til Kota Bharu i stedet for hertil. Tja i bagklogskabens ulidelig klare lys, så ser det hele jo så skide enkelt ud. Det må være rejsens nedtur og vi er alle trætte, sultne, beskidte og meget pirlige. Vi er helt færdige, orker ikke flere tidskrævende overraskelser i form af spildte dage. Vi er nødt til at droppe Perhentian Island, det er for tidskrævende og vejret tyder ikke specielt godt, der er lavsæson ude på øerne og dermed er der flere steder der er lukket og det billede er bestemt ikke det vi havde glædet os til. I morgen rejser vi i stedet med bus hele vejen til Kuala lumpur, en lang rejse på omkring 6 timer og menuen står højst sansynlig på toastbrød igen. Vi aner ikke om vi overhovedet kan få noget morgenmad i morgen, ej heller om vi får mulighed for at handle lidt ind inden busafgang. Vi har kun 4 stykker toastbrød, lidt nutella og to gulerødder samt noget vand tilbage. Jeg har nemlig, ved en fejl ganske vist, smidt leverpostejen i skraldespanden. Vi kan håbe på at vi finder et godt sted at bo i Kuala lumpur, det kan i hvert fald næppe blive værere end det her.

 

 

 

Taxaerne i Malaysia er af betydelig dårligere standart end dem vi har kørt i i Bangkok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af de tomme, grimme gader i Kuala Besut

 

 

 

 

 

 

 

 

Toilettet i værelset i byens bedste Hotel - med rindende kold vand.

12. januar 2009:

Op og væk fra dette kedelige sted, kl. er næsten ni og vi skal videre. Vores "ven" fra i går står allerede nede på gaden klar til at køre med os. Det nytter ingenting at tænke på om det er særlig smart eller sikkert bare at følge med en fremmed, for det her kan være vores eneste chance i dag. Han er meget venlig og kører absolut mere sikkert end taxichaufføren fra i går. Undervejs fortæller han en masse, bla får vi at vide at det ikke er muligt at snorkle ude på Perhentian lige nu. Vandet er ikke klart nok, så nu er vi bare endnu mere sikre på at vi har taget det rigtige valg. Fremme i Jerdith hjælper han os med at skaffe busbiletter, beder damen i billetlugen om at passe vores baggage og om at give os besked når vores bus er der. Da det er gjort viser han os hen til en såkaldt coffeeshop. Det vil sige en masse røde plastikstole, nogle runde vakkelvorne borde, et slidt betongulv og så en håndfuld små "køkkener", alt sammen under et mere eller mindre tæt overdække. Bare lugten er ved at tage livet af os, det her er vi slet i vågne nok til at stå midt i. Kvalmen sniger sig på og vi takker høfligt den rare mand. Så snart han er kørt forlader vi stedet her. Vi køber nogle kedelige boller, nogle bægre joghurt og noget vand i en lille kiosk på stationen. Spiser det vi nu har og venter så på bussen. Kl. 10.15 ruller vi afsted, bussen er ok, lugter rigeligt af klimaanlæg men benplads er der nok af og vi kan lægge sæderne tilbage. Vi gør holdt et par gange, det er tissepauser. Anden gang vi holder får Chaufføren en af de andre passagerer til at forklare os at vi skal skifte bus, det går jo nemt det her. Vi får lige mulighed for at handle lidt igen, de samme intermistiske køkkener eller en kiosk med et stort udvalg af asiatiske chips eller småkager. Hmm det var ikke det vilde, men vi må klare os. Bus nr. to er en stor dobbeltdækker, vi kravler bagerst for neden i bussen og flyder ud. Vi sidder bedre her og tiden går. Vi læser lidt, malebøgerne bliver luftet og vi småsover lidt på skift. Vi nærmer os byen og det regner, vejene svømmer i vand og regnen tager til. Klokken er 18.20 og vi er fremme i Kuala Lumpur centrum, pyha en lang dag. Det har været helt ok, men vi er lidt udkørte ovenpå den lange tur. Slår op i "Rejsen går til Malaysia" og beslutter os for at vi vil bo i hvert fald den første nat på "Hotel Legend". På med taskerne og ud for at preje en taxi (teksi på malay) men vi må indse at vi ikke længere står i Bangkok centrum. Det er tæt på at være gamle lig der her fungerer som taxi og taximeter det vil de ikke bruge. Vi afviser de første to i et naivt håb om at der findes hæderlige og snusfornuftige chauffører. Der går lidt tid og mens det støvregner lidt kraftigt, så bliver vi møre, bider på taxichauffør nr. to og bliver kørt til hotellet for 15 RM. Her kører vi også på gas som mange af de thailandske taxier, så alt vores pikpak kan ikke være der, vi må smide halvdelen ind på bagsædet og sidde lidt i lag. Men pyt, der er jo aligevel ikke seler bagi og vi skal til vores held heller ikke så langt. Fremme ved hotellet får vi os moslet ud og dingler ind på hotellet. Læser på et skildt at receptionen og chek in er på 9 etage. "Hmm det var da anderledes", er den tanke der strejfer os og så begiver vi os ellers ind i elevatoren med alt vores habengut. Plingtingeling og så står vi trætte og blege med fedtet hår og pakket op som indiske kameler, i den største hall vi hidtil har set. Det ser temmelig pebret ud, men vi skal bare have en seng, et bad og NOGET MAD - nu tak. De første tre høflige mænd ved informationsdesken tager sig af baggagen, vi skal bare følge med den fjerde hen til check in. Vi beslutter lynhurtigt at vi vil have to nætter her, orker ikke lige at flytte igen i morgen. Vi får et værelse og et kort til baggagefolket så de kan sørge for at vores tasker finder vej op til os. Værsgod her er jeres nøglekort, elevatorerne er til venstre for informationsdesken. Vores værelse er nr. 2619, så jeg tænker at vi jo nok skal bo på 6 sal værelse 19 - snydt igen. Vi bor på 26. etage på værelse 19. Swimmingpoolen ligger sammen med fitnesscentret på 11. etage og 5.-7. etage er parkering. Vores værelse er kun et dobbeltværelse, men hver seng er en trekvart seng, så ingen problemer. Vi har eget bad med kar og eget køkken - jubiii!!!

Får vores tasker leveret, ser os om i værelset og tager så elevatorerne ned på jorden igen. Vi skal finde noget mad og det store butikscenter der er bygget sammen med hotellet huser flere forskellige restauranter. Valget falder på en pizzahut, og modsat i Thailand så er det muligt at få andet her end pizza og salat. Der er nogle virkelig lækre pastaretter og andet lækkert. Åhh hvor er det skønt at få noget mad i maverne. Vi skal lige strække benene lidt inden sengetid, så vi smutter lige en tur rundt i centeret, målet er en "Toys R Us" og pigerne får lov til at finde sig en ting hver. De har fået lidt penge af de forskellige bedsteforældre, så der skal overvejes grundigt. Det er jo som bekendt sværere at bruge sine egne penge. De finder en ting og så er de lykkelige, vi svømmer jo ikke i legetøj på rejsen, så det er dem vel undt. Tilbage på hotellet og endnu en tur i de hæftige elevatorere. Vi får propper i ørerne og det tager da heller ikke lang tid at komme fra 9. til 26. etage. Udsigten er fantastisk herfra. vi står alle 4 og kigger ud af vinduet. Helt stille, kun afbrudt af enkelte kommentarer som "årh se der er en sparformet pool", "se lige det der højhus" og "ej hvor er det smukt". Et dejligt varmt karbad og så i seng. Dagen er omme og vi trænger til at sove. Dagen startede på et grimt og snusket værelse i en spøgelsesby og endte på et luksushotel i Kuala Lumpur med den smukkeste udsigt. Eventyrene er endnu ikke slut.

 

 

Legend Hotel, i Kuala Lumpur - En kontrast til natten før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lobby

Lobby og reception på 9. sal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indgangspartiet

Indgangspartiet i stueetagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Legend Hotel

Legend Hotel set fra Menara Tower

13. januar 2009:

Åhh hvor har vi sovet himmelsk, nærmest i bogstaveligste forstand. Ned til en uoverskuelig morgenbuffet, vi når ikke engang halvvejs rundt. Her er en blanding af nationaliteter der gør at pigerne ikke vækker helt så stor opmærksomhed. De fine jakkesæt står side om side med den helt tilslørede muslimske kvinde. Jeg må igen forlade min morgenmad uspist, da en træls kvalme rammer mig. Hmm håber at præventionen ikke har svigtet, bryder mig ikke specielt meget om mønstret.

Vi gør os færdige og kører ned på jorden igen. Ud foran hotellet, slår op i bogen igen og snupper en taxi. Vi vil ud til Menara Tower, verdens 4. højeste tårn. Vores chauffør vil endda køre på taximeter, så vi når frem for bare 5 RM. Tænker at vi sikkert godt kan bruge en times tid her, men inden vi får set os om er klokken næsten 17.00. Stedet her virkelig en god oplevelse. Vi starter selvfølgelig med at købe vores billetter op til "udsigtsetagen". Turen op med elevator tager bare 58 sekunder og vi kan tydeligt mærke hvordan den accellererer hele tiden. Oppe i himlen er der en udsigt ud over Kuala Lumpurs overflødighedshorn af højhuse og imponerende bygningsværker. Vi går rundt på "toppen" og betragter den enorme by der er omringet af bjerge. Elevator retur til jorden og vi aflægger Wintherworld et kort visit. Solen bager og vi er nødt til at stå i skyggerne fra de sjove betonsnemænd. Jeg indtager lidt frokost eller morgenmad om man vil. De andre kan ikke spise noget, der er så varmt så sulten melder sig ikke rigtig. Vi går over i Animalzone, på den anden side af vejen. Entreen er betalt, når vi først har købt billet til Menara Tower. Her er et stort udvalg af slanger, store, små, grønne, gule, hvide, brune, tynde og tykke. Knud får en slange i hænderne og så er det frem med kameraet. Det er ikke en stor slange, men jeg er ikke så vild med de smidige væsner. De har to gigantiske phyton slanger, den anden største slangerase i verden. Kun anacondaen fra Sydamerika er større. Den ene er sulten, så den rejser sig flot op og hilser os velkommen. Det er spisetid igen en af de nærmeste dage og menuen er som altid 7 høns. Det er hvad den skal have for at klare sig endnu en måned. Her er også vaskebjørne, aber, skildpadder, kaniner, marsvin, frøer, fugle, gekko, kaimaner, farvestrålende høns og kæmpeedderkopper i mange forskellige versioner. Thilde prøver at ae en vaskebjørne han på 2½ år, han er en værre vildbasse. Smilla og jeg nøjes med at kæle lidt for kaninerne og de små marsvin. Vi går tilbage til Menara Tower hallen og nu skal Knud så udfordres lidt igen. Han skal prøve at svæve fra tårnet og ned til en platform. Vi står jo ikke på toppen, men der er langt ned alligevel, så vi tre tøser tør ikke følge trop. Han får to ture så anden tur bliver fra den længste af de fire svævebaner. Det er ikke det vildeste han har udsat sig selv for, men der viser sig alligevel et bredt smil på hans læber da han kommer tilbage. Nu vil vi på en lille ekspidition med en engelsk talende og erfaren guide i regnskoven midt i Kuala Lumpur city. Det er en interessandt, gratis og stegende varm fornøjelse. Det er så varmt at det er muligt at brænde sig på gelænderet langs vejen. Pyha. Aberne springer rundt om hovederne på os. "I må ikke fodre dem, for så får vi problemer. Aberne vil styrte til og gå amok, hvis de ikke også får noget mad, så pas på!! Hannerne kan være aggressive og det samme gælder de hunner der bære på deres unger". Ok vi holder lav profil. Stopper op flere gange undervejs, hvor vores guide fortæller om frugter, træer og deres virkning på mennesket. På et tidspunkt står vi på en platform, aberne samler sig i nærheden for at holde øje med os. Jeg står med hånden på træværket på den platform vi befinder os på og pludselig kommer der en abe i fuld firspring hen over mine fingre. Thilde går væk fra stien og guiden meddeler: "Nej ven, bliv på stierne, du skal bruge støvler for at gå der. Vi har også to slags slanger her i regnskoven, blandt andet den anden største slange i verden - phytonslangen. Den kan uden problemer knuse vores knogler til ukendelighed." Godt så vi bliver bare på stierne og håber så på at vikke ser alle skovens dyr. Turen slutter efter en tur ad vel omkring ti opadgående hængebroer. Vi skriver vores emailadresse i guidens bog for at vedgå at vi også ønsker at passe på vores jord. Klimaforandringerne er skræmmende. Vi står her i et stykke regnskov i regntiden og bliver stegt af vden bagende sol. Vi donerer lidt penge til bevarelsen af dette lille stykke natur og så er vi nået til vejs ende.

Tilbage til Menara Tower igen. Vi sætter os og hælder lidt mere væske på. Vi sidder og overvejer om vi skal lade en tegner lave en karikatur af hver af pigerne. Vi talte også om det tidligere, men nu gør vi det. Tegneren mener at vi skal få tegnet portrætter istedet, men pigerne synes at det er sjovere med karikaturer, så sådan bliver det. Smilla og Thilde er vildt gode til at sidde stille mens de bliver tegnet og resutataerne er rigtig gode. Nå nu må vi vist også hjem igen. Går en tur i supermarkedet for at handle ind. Vi har nemlig enstemmigt besluttet at vi selv vil lave mad og spise sammen som en helt almindelig familie - ingen kommentarer tak. Tortillas med salsa og salat, spagetti med hakkebøf til Smilla og Thilde, hvilken fryd. Vi nyder en dejlig rolig familiestund. Opvasken klares og så skal vi spille kort. Vi tre tøser spiller røvhul og præsident lige indtil trætheden tager over. Dagen slutter vi af med friske malaysiake jordbær, ikke så søde og fyldige i smagen som dem hjemme fra haven, men det er jordbær. Her vil vi blive lidt længere, booker to ekstra nætter. Vi ved at det er lidt smådyrt, men det er det værd. Vi trænger til en base og vi elsker at have eget køkken. Storbyen passer os rigtig fint, alt er tilgængeligt og åbent ikke mindst.

 

 

Hjemmelavet aftensmad for første gang i 1½ måned

 

Udsigten

Udsigten fra Menara Tower Kuala Lumpur

 

 

Korsang

Karina synger i kor med snekonen.

 

En større og sulten model Phyton i bur.

 

Regnskov

Guiden forklarer om træerne i regnskoven midt i byen.

 

Thilde svømmer aftentur i poolen på 11. sal

 

 

 

 

 

Petronas Tvintowers

Petronas Tvintowers - Kuala Lumpurs varetegn.

 

 

Slangetæmmer

Knud med en sød lille Phyton

 

Knud springer i selen og tager en tur efter pres fra Thilde.

 

Smilla som glad model.

 

Thilde sidder musestille til ære for tegneren.

 

14. januar 2009:

Endnu en nat tæt på den lyserøde sky, og dagen starter temmelig sent for os. Da vi endelig står op er klokken blevet 10.00 og morgenmadsbuffeten lukker om bare en ½ time. Vi springer i noget kluns og kører ned til restauranten. Oppe på værelset går Smilla og Thilde i gang med at lege, jeg skriver lidt dagbog og Knud læser lidt på hvad Kuala Lumpur har at byde på. Pigerne vil godt bare have lov til at lege, så vi to andre går en tur i supermarkedet for at handle ind. Frokost, aftensmad og morgenmad til de næste to morgener, og så selvfølgelig vand. Man kan ganske vist godt drikke vandet fra hanerne, men det er tilsat så meget klor at vi udelukkende bruger flaskevand - også til tandbørstning. Men hvem ved måske kunne man spare en tandblegning. Vi laver lidt frokost, spiller fire på stribe og råhygger os. Pigerne gider ikke væk fra hotellet i dag og vi andre giver os. Hele familien samles om det lille spisebord og spiller røvhul og præsident. Det er smadder hyggeligt. Pludselig er det tid til at lave aftensmad, dagen er nærmest bare fløjet afsted. En gang spaghetti med kødsause og salat. Tja udvalget af kød i supermarkedet er ikke så vildt, men pigerne klager bestemt ikke over menuen. Vi lader opvasken stå, for nu vil vi altså lige en tur ud i byen, lidt skal vi da opleve.

Vi vil ud at køre metro, det er nemt og billigt. Togene kommer ofte så selv om vi misser den første så venter vi under et minut. Vi skal skifte en enkelt gang og så venter vi. Vi har ramt myldrertiden og når togene ankommer er de proppet. Et par stykker stiger ud, tilsvarende ind, men det forslår ikke alverden når køen vi står i er en ud af fire og når hver kø tæller mellem 12 og 25 personer. Efter 20 minutter er det vores tur, vi skal kun et enkelt stop, så vi tager det som en oplevelse at stå som sardiner på dåse og dele armsved med en masse blandede asiater. Vi svømmer ikke rundt i blege mennesker her, men vi har jo sat os for at opleve lidt hverdag. Vi tager med metroen ind til Central Market. Et større butikscenter med en masse souveniers, tøj, tasker og smykker. Tingeltangel er der såmen nok af, men der er også nogle fine ting. Kigger på nogle udskårne masker i træ, men køber ikke nogen. Vi køber dog en sjov oplukker - souveniereren over dem alle, formet som Petronas Twintower Kuala Lumpur. De lukker de mange små butikker og vi begiver os ud på gaden. Står og overvejer hvad vi skal, tage hjem eller se om vi på en eller anden måde kan finde STEDET hvor vi kan tage nogle gode fotos af Petronas Twintower. De to tårne er et ret fantastisk syn i mørket, når de står der med fuldt lys på. Det samme er Menara som vi besøgte i går, den står hele tiden og skifter farve fra blå/lilla til grøn og så rød. Der er taxier nok at vælge imellem, men pludselig kommer der en patruljevogn til. Han lader de blå blik rotere en enkelt gang og så skal jeg da lige love for, at der er nogen der får travlt. De mange Chauffører springer ind i deres biler og drøner i bogstaveligste forstand væk. Udvalget er nu indskrænket til et par stykker, hmm hvorfor mon. Vi beslutter at tage hjem og 3. chauffør er villig til at køre til vores hotel på taximeter. Vi spekulerer på om det er fordi vi bor på et af de dyrere hoteller, at de lige vil vride den lidt ekstra og dermed ikke vil køre på taximeter, svaret kender vi naturligvis ikke. Hjem til opvasken og så er det ellers i seng for to trætte piger. Vi skal i af sted fra morgenen af i morgen, der får vi brug for al den tid vi kan få.

 

 

Morgenmadsbuffet

Morgenmad i luxuiøse omgivelser.

 

Myldretid på metrostationen.

 

Souvinirs med byens vartegn: Petronas Twintowers findes i hobetal.

 

Kuala Lumpur by night - med byens vartegn i baggrunden.

 

 

 

 

Metrostationen lige ved siden af Hotellet

 

Central Market - Indkøbscenter, primært med souvinirs.

 

Drager

Farvestrålende drager er også et af Malaysias specialiteter.

15. januar 2009:

Morgenmad i vores lille køkken, badetøj og håndklæder i taskerne og så er det afsted. Målet i dag er Sunway Lagoon - et stort vandland med egen dyrepark, forlystelsespark, og 3 andre "parker". Det tager ½ times tid at komme dertil fra vores hotel. Vi prejer en taxi og så er vi på vej. Da vi når frem ser vi at parken først åbner kl. 11.00, så det gør ikke noget at vi kom lidt senere op end planlagt. Vi venter en halv inden de åbner. Inde i parken er verdens længste hængebro (det er hvad de skriver) og vi skal da prøve. Den første tredjedel går fint, men så er der pludselig metalgitter i bunden og vi kan se direkte ned. Der er uhyggelig langt ned - fokuser og gå, så skal vi nok klare den.

Badelandet er virkelig stort, en falsk strand og ikke mindre en to steder med bølger. Et væld af vandrutchebaner og en vandlegeplads. Her er lidt for enhver smag også for mor der er lidt pivet. Eller som Smilla siger: "mor er en rigtig pivskid". Det kræver noget overtalelse for at lokke Thilde op i rutchebanerne, men da hun først får taget turen ned er hun næsten ikke til at stoppe igen. Vi har valgt en triplebillet, det vil sige vandland, forlystelser og vores ekstravalg faldt på animalzoo. Efter vandlandet er det tid til at spise. Det er mest junk at få i parken og det er strengt forbudt at medbringe mad og drikke i parken, så vi har ikke rigtig noget valg. Bagefter går vi en tur ind i Zoo-afdelingen. Vi betragter de smukke sommerfugle og en af de mange dyrepassere sætter et par store af slagsen fast på Thilde. Den hun får på skulderen er hun ikke så vild med, den kom lidt for tæt på. Vi går ned til vandet hvor der sidder et par dyrepassere og fordre fisk. Da vi nærmer os ser vi en fisk af en størrelse der er svær at forestille sig overhovedet findes. Der er flere og de er alle over en meter lang. Sikke nogle ordentlige basser. Plusdelig er Smilla selv gået på opdagelse. Vi andre sidder og venter lidt og Thilde udnytter chancen til at sidde lidt ved en fin lille albino abe og holde ham i hånden. Der kommer en dyrepasser med en lille pony og så skal den lige klappes og kæles for. Til sidst går far Knud ud for at finde Smilla, hun er i mellemtiden blevet dyrepasserelev. Hun har mødt en dyrepasser på sin vej og efterhånden kan hun forstå så meget engelsk at hun uden problemer kan svare på hans spørgsmål. Hun hjælper ham med at fodre kaniner og de skal også lige kæles for, så det blev også Smillas opgave at holde de små puds. Det sidste vi gør inden vi vil hjem igen er at prøve nogle af de forlystelser der er. Parken rummer ikke et særligt stort udvalg, men far og tøserne tager en tur i kanibalgryderne. Knud prøver som den eneste også en tur i et sørøverskib, den trækkes op og ender med at svinge hele vejen rundt så man hænger med hovedet nedad. Fy føj hvor ser det fælt ud. Smilla tager med far en tur i parkens eneste rutchebane og hun er lige ved at fortryde undervejs. Det kilder vist lidt for meget i maven, men hun smiler da de igen står på jorden. 3 mindre forlystelser er hvad vi slutter af med og så må vi også se at vende hjem til hotellet igen.

Hjemme igen bliver Smilla og Thilde på hotelværelset imens vi to andre går i centeret for at handle ind til aftensmad. Vi tager computeren med for vi har tidligere set at der skal være en internetcafe. Da vi har handlet leder vi og lige da vi er ved at opgive lykkes det alligevel at finde det lille sted. Knud tjekker vores mails og får ringet til farfar, jeg går hjem til pigerne igen. Man kan jo aldrig vide hvornår 3. verdenskrig bryder ud mellem de to, når energien for i dag først er opbrugt. Vi spiller lidt kort og så skal der laves aftensmad. Det er stadig en fornøjelse at sidde sammen ved det lille køkkenbord og opvasken er ret beskeden. Alt hvad vi har til vores rådighed er: 2 knive, 2 gafler, 2 skeer, 2 teskeer, en gryde, en pande, en paletkniv, 2 kopper, 2 krus, en skål, en oplukker, en sløv køkkenkniv, 2 flade tallerkner, 3 små kagetallerkner og en tepotte. Så selv om vi frådser så bliver opvasken ikke så voldsom. Tepotten er forøvrigt ganske udemærket til at have spagetti i.

Det har været en dejlig dag og vi har fået noget sol selvom der har været lettere overskyet hele dagen. Det gør ikke noget at vi er rendt ind i regntiden og da slet ikke når det ikke regner.

Kæmpefisk

En af de gigantiske fisk i søen.

 

Pariserhjul

En hyggelig karrausseltur som mor også tør. Smilla synes nu den er kedelig.

 

 

Sunway Lagoon

Indgangen til Sunway Lagoon.

Tigere

De to tigeren inde i parken. Smukke kattedyr.

 

Udsigten fra hængebroen, ned over en del af vandlandet.

 

Albinoabe

Thilde holder i hånd med den lille albino-abe.

 

En smuk og elegant beboer i Animal Park.

Udsigten

Udsigten fra vores vindue på 26. etage for sidste gang.

 

 

 

 

Verdens længste hængebro

Den lange hængebro i Sunway Lagoon.

 

Det meste af hængebroen set nede fra landjorden.

 

Sommerfugl

Thilde er lidt beklemt ved situationen.

 

Mascot

Endnu engang får den søde maskot øje på pigerne og så skal der krammes igen.

16. januar 2009:

I dag skal vi flytte. Vi kunne såmen sagtens blive her, men budgettet siger vist noget andet. Vi vil til China Town og bo de næste to nætter. Vi har en liste med nogle mulige hoteller og så snupper vi en taxi til bydelen, resten gør vi til fods. Vi spørger et par steder, men der er ikke internet på værelserne og et enkelt sted kan vi kun få tre enkelsenge. Det siger erfaringen er noget værre bøvl, så nej tak vi må videre. Efter noget søgen gade op og gade ned er der et par børn der har fået trætte ben. Så vi stiller taskerne på fortovet, pigerne ovenpå og jeg bliver ved pigerne mens Knud går ud for at finde et hotel. Solen bager og flere af de forbipasserende sender os lige et ekstra blik. Pigernes lyse hår er og bliver en attraktion i sig selv. Pigerne ser det ikke selv, de er optaget af at spille på nintendo, det er supergodt til at fjerne fokus fra alt det der er lidt træls. Efter 10 minutters tid vender Knud fornøjet tilbage, han mener at have fundet stedet vi skal være. Det er ganske vist ikke et af de steder vi havde set på, men de har trådløst internet og over i købet på værelserne. Vi kan få et tripleværelse/familiyroom i nat og så er vi nødt til at rykke i et dobbeltværelse i morgen nat, for der er værelset reserveret. Det er et forholdsvis lille sted. D'oriental Inn hedder det og ligger lige midt i China Towns mest travle gade. Her er pænt rent og prisen er yderst rimelig. Her er morgenmad og mulighed for at få vasket tøj. De har en lille restaurant, så vi får lige en gang frokost efter check in og jeg erfarer at man heller ikke i Malaysia, kan regne med at maden ikke rykker tungen af en og får øjnene til at snurre, når de påstår at maden ikke er stærk. Bagefter går Knud og jeg en tur ned på gaden og kigger lidt, vi har glemt vores karikatur tegninger af pigerne i receptionen på et af de hoteller vi var for at spørge, så vi må lige tilbage. Pigerne vil blive og det er helt ok. Vi sætter os på en fortovscafe ved nabohotellet og nyder en kold Carlsberg fra fad. Tilbage igen og Knud vil lige finde en frisør, han skal snart til at gå med elastikker og så foretrækker vi alle at han bliver studset. Jeg får talt vores vasketøj op og afleveret det, det kan godt nok kun afleveres om morgenen, men de tager pænt imod det alligevel. Vi kan så få det om morgenen den dag vi rejser herfra. Vores tøjbeholdning er meget lille efterhånden medmindre det altså er mængden af vasketøj vi tæller. Aftenen går og pigerne får lov til at sidde lidt i badekarret med en gang skumbad og slappe af. Bagefter får vi ringet hjem til nogle af veninderne og lidt familie. Vi er 7 timer bagud nu, så det er svært at ramme et tidspunkt hvor folk er kommet hjem og hvor vi ikke sover, så det bliver ret sent inden vi falder til ro, men vi kan jo bare sove længe i morgen.

 

 

Gaden i China Town vi ender med at bo i.

 

Pigerne afprøver sengene, imens de nyder skipper skræk i fjernsynet.

 

En lille bid af gaden mens der endnu kun er fire rækker boder/butikker.

 

 

 

 

 

 

D'Oriental Inn

Vores lille kinesiske hotel. Et hyggeligt og pænt sted.

 

17. januar 2009:

Sidste hele dag i Malaysia. I morgen kører vi til Singapore med bus, så i dag skal vi lige booke et hotel der og se det sidste i Kuala Lumpur. Vi får vores vasketøj leveret på værelset og hold da op. Nu kan det kun blive en god dag. Det er pænt, rent og oven i købet strøget og hængt på bøjler.

Vi beslutter at vi vil ud til Petronas Twin Towers. Vi går lidt i den rigtige retning og solen steger os langsomt. Det er brændvarmt at stå i solen og jeg misunder alle de forbipasserende der har en paraply med sig. Vi ender med at snige os langs husmurene i skyggen sammen med alle de andre, der lige som os har bevæget sig ud uden paraply. En enkelt forbipasserende vælger at lægge sin avis oven på hovedet og sætte det lange ben foran - hvis man ellers kan sige det om en asiat. Vi prejer en taxi og kører til Petronas. Her går vi i det store indkøbscenter, hvor priserne er helt og aldeles overskruede. En børne tshirt ligger her på danske normal priser for en tilsvarende vare. Det viser sig dog at være det perfekte sted for os, her er nok at se på og pigerne kommer en tur i Toys R Us igen, brænder lidt penge af og så er den dag reddet. Knud finder hvad han har søgt siden Indien - en ny kniv til sin barbermaskine. Nu har han snart gået rundt med den gamle kniv i lommen i en måned, så endelig, endelig. Vi vil gerne en tur op på Skybrigde mellem Twin Towers, men til vores ærgelse så er der ikke flere bliletter idag. Det er gratis at komme op, men der lukkes kun et bestemt antal besøgende op pr. dag. Bag ved Petronas Twin Towers ligger der en park, så vi går en tur der om. Her er et gratis udendørs vandland, men vi har ikke badetøj med, så pigerne må nøjes med at gå en tur på legepladsen. Den er virkelig stor og ifølge Smilla vildt kedelig. Målgruppen er uden tvivl også noget yngre end hende, men alligevel går der lidt tid med det. Vi smutter en tur ind i centret igen, får noget vand og en is. Nu vender vi tilbage til China Town med taxi. Vi får fat i busbilletter til i morgen og hænger lidt ud på værelset. Nabohotellet Swiss Inn har en lille restaurant og så serverer de jo Carlsberg, så her indtager vi vores aftensmad inden vi bevæger os ud i gaden. Her er helt proppet med små boder/butikker og mennesker. Her er alt i skrammel og kopivarer i massevis. Tasker, punge, tøj, ure, solbriller, bælter og sko er det der fylder mest. Men udbuddet af dvdfilm, og computerspil er enormt. Vi går ikke mange skridt imellem tilbuddene fra de tykke plastikfoldere, vælg en og vi laver den på få minutter. De er såmen smarte nok, de har ikke varen i hånden, men laver den på bestilling, så er det næmmere at undgå at blive busted hvis politiet skulle komme forbi. Vi køber et par småting og finder hurtigt ud af at man bare skal begynde at gå når de ikke accepterer den pris man vil give og så kan det pludselig lade sig gøre i langt de fleste tilfælde. Det mest komiske er vel nok at de alle sammen står og snakker om kvaliteten på deres varer. Efter en times tid i mylderet er det ved at være lukketid og vi vender hjem på hotellet, får ringet hjem til Danmark og så er det ellers godnat. I morgen skal vi med bussen kl. 11.00 og vi har endnu ikke pakket vores tasker.

Fræk, frækkere og frækkest - Thilde.

 

Tre søde tøser og de imponerende Petronas Twintowers.

 

Var der nogen der sagde at spinat var godt?

 

 

Et lille udsnit af det ene tårn.

Hallen ved de to Petronas.

 

En særdeles dygtig musiker med sit, for os fremmede, instrument.

18. januar 2009:

Vi får pakket vores tasker og forlader vores lille hotel i China Town. Vi går med alt vores grej til busstationen, der er ikke langt. Det tager omkring 10 minutter når vi lige tager højde for Thildes benlængde. Fremme er vi næsten drivvåde, der er stegende hedt ude og med de store tunge tasker på ryg og mave er vi helt færdige. Venter bare 10 minutter på bussen og så er det ned på perronen. Der holder en anden bus og der kommer flere til der også skal med bus til Singapore herfra nu. Lidt efter dukker der et par mænd op og vupti så har vi alle fået vores biletter byttet og er nu på vej i en lang række til vores bus. Det ser slet ikke så tosset ud og endnu bedre bliver det da vi først er kommet indenfor. Sæderne er så brede at der kun er 3 i hver række. Alle sæder kan selvfølgelig lægges tilbage med tilhørende benstøtte og så er der massage i alle sæder. Fjernbetjeningen sidder i armlænet, det er ret blæret. Vi er kun lige kørt og så dukker der to fjernsynsskærme op hvorfra der vises en temmelig surrealistisk og actionpræget transformer film. Vi slænger os og Smilla og Thilde spiller lidt nintendo, tiden flyver afsted og pludselig er vi halvvejs. Vi holder en pause, hvor vi alle kan få tisset og der er mulighed for at spise på et af de opstillede køkkener i restepladsens foodcenter. Pigerne falder ikke lige for noget, men vi to andre prøver noget kylling med stegte ris ris. Det smager fint og så krydser vi fingre for at vi kan tåle det. Vi har læst i bøgerne at der i Malaysia er fødevarekontroller på restauranter samt i de mindre køkkener, så vi sætter vores lid til at de evt. har været her. Vi når grænsen og vi skal alle ind og have stemplet og tjekket pas for udrejse af Malaysia, ind i bussen igen og vi kører ganske kort til næste grænsepost. Ud af bussen pas klar og på med alle tasker. Vi skal have det hele tjekket for at indrejse i Singapore, her er det ulovligt at indføre tyggegummi, våben, kastestjerner, fyrværker, øl og spiritus fra Malaysia og pornografisk materiale. Vi får udfyldt vores indrejse papirer og får uden problemer lov til at gå gennem slusen og dermed passere grænsen til fods.

Frokost med ske og gaffel. lettere stærkt, men godt.

 

Vi får stemplet pas inden udrejse af Malaysia.

 

Broen til Singapore

Broen til Singapore.

 

 

Singapore

På den anden side venter bussen igen, ind med tasker og om bord. Det virker næsten som et helt cirkus, men vi gør jo som altid, som der bliver sagt. Tid og tidsplaner er ikke noget der skal taget helt så bogstaveligt her, ifølge biletten skal vi være fremme klokken 16.00 og vi rammer da også busstationen klokken 17.10, så det er jo ikke helt ved siden af. Snupper en taxi og bliver kørt til hotel 81, vi har booket 4 overnatninger her via internettet fra Kuala Lumpur. Da vi står i receptionen med alle vores tasker får vi at vide at det er det forkerte hotel. Det er en hotelkæde, hvilket vi godt viste og det her hotel har ikke internetbooking. Ud på gaden igen, stopper den næste taxi og kommer så til det rette hotel. Stedet er gammelt og temmelig slidt. Prisen er godt 400kr. pr. nat uden morgenmad og det er billigt her i Singapore. Værelset er ret stort, men der er under ingen omstændigheder tale om nogen form for luksus. Vores badekar har en stor revne tværs over hele bunden og halvdelen af det vand der kommer ud af vandhanen løber ud i bunden af amaturet og ud på bordet. Skidt pyt, sengene er ganske gode og de er trods alt rene, resten er småting. Vi sætter os og spiller lidt kort, inden vi drager ud i byen for at spise. Vi vælger at tage skytrain til Holland Village, her er der eftersigende et stort udbud af western food og vi trænger til noget ordentlig mad. Befolkningen her virker på mange måder lidt for dansk, dvs lettere reserverede og ikke så imødekommende. Man har nok i sig selv. Tjaa det er jo ikke så specielt nyt, men aligevel så anderledes her i Asien. Vi tilbringer ½ time i et skytrain inden vi er fremme og mens vi sidder der slår det mig pludselig hvor meget jeg egentlig savner at have mine venner omkring mig. Her sidder jeg og er tilskuer til at den ene passager efter den anden ankommer med venner og veninder, der står de og griner og taler om job, liv og fremtid. Jeg tænker at jeg skal huske at afsætte tid til mine venner når jeg igen får muligheden. Vi står af toget og tager en taxi til Holland Village derfra. Der er ikke langt, men vi gider ikke at gå i ring hele aftenen, så vi vælger den lette løsning og det er da også til at betale sig fra. Her i Singapore er det modsat i Malaysia, bestemt ved lov at alle taxier skal køre på taximeter. Vi går ind i Holland Village og her er en superhyggelig stemning, restauranter, cafeer og isbarer ligger side om side. Der er virkelig gjort noget ud af det de enkelte steder og vi falder for det italienske menukort et sted. La Nonna er ikke et specielt billigt sted, men maden er fantastisk god. Pigerne smovser i lasagne og vi to andre får hver vores delicate pastaret. Da vi er mætte alle fire slentrer vi en tur hen ad gaden og ender med at preje endnu en taxi, så vi kan komme hjem. Vores chauffør er virkelig en behagelig mand men en herlig humor. Han snakker næsten uafbrudt og vi får flere gode tips. Det er absolut en god måde at blive lidt klogere på byen og de seværdigheder der er. I Malaysia var de fleste chauffører ikke helt så informative, men her har vi endnu ikke mødt en chauffør der ikke hellere end gerne vil dele ud af sin viden. Det har været en lang og dejlig dag. I morgen skal vi se lidt mere til Singapore, så godnat og sov godt.

 

 

 

 

Farvel til hotellet i Chinatown, Singapore venter.

 

Et par af de mange kiosker på stationen.

 

Vores brede massagestæder i bussen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den travle havn, med de mange containere, heriblandt de velkendte fra Maersk.

 

Skyskrabere rejser sig stolt i arkitektonisk anderledes varianter.

 

 

La Nonna, hvor vi spiste et fabelagtigt måltid.

 

 

 

Ventetiden er overskuelig og smilet i behold.

 

Vores luksusbus, der ikke engang er en af de vildeste.

 

Der er endda plads til at leg med det nyindkøbte legetøj.

 

På med taskerne, for nu skal vi ind i Singapore og dermed have et baggage-check.

 

Singapores stolthed, verdens største pariserhjul. Vi så den kun stå stille pga. tekniske justeringer efter et strømafbrud.

 

Holland Village, i gaden med de mange cafeer og restaurenter.

19. januar 2009:

På vores hotel er der ikke mulighed for at få morgenmad, så vi må ud i byen og finde noget. Lige lidt henne af gaden ligger der en coffeshop, men ak uvalget her består af diverse supper og stegte ris, nudler og andet smisk smask. Det er absolut ikke det vi har lyst til at udsætte os selv for om morgenen. Vi føler vi vader rundt i en uendelighed, finder et 4 etagers butikscenter, men også her er det det varme asiatiske køkken der kan indtages. Jeg får det efterhånden ret skidt, er svimmel og har kvalme og der går ikke længe før Knud også får det lidt dårligt. Smilla når som den sidste også at blive skidt, vi er SÅ sultne og nogle af de grimme lugte på gaden hjælper ikke på nogen måde. Vi ender med at gå ind i en SevenEleven og købe en af de kedelige poser boller, en lille bøtte nutella og en pose plastikknive. Vi ender med at stå på fortovet og smørre os en klap sammen hver, så nu kan vi klare os lidt. Det er heldigvis snart frokosttid. Vi har det alle sammen meget bedre nu hvor vi lige har fået lidt i maven også selvom det kun er tomme kalorier. Vi stopper en taxi og spørger ham til om der er et supermarked i nærheden. Nu vil vi have købt lidt ind til i morgen tidlig, for denne start på dagen vil vi ikke gentage. Chaufføren kender et godt center som vi ender med at blive kørt ud til. Men han har ikke forstået at det var fødevarer vi skulle købe, vi synes nu ellers vi udtrykte os ret tydeligt. Vi går en kort runde i centeret og ender på Swensens. Her er Swensens ikke kun is og desserter, de har et rigtig fint menukort. De har nogle rigtig lækre sandwich brød, så vi går glade og mætte derfra. Vi tager en taxi videre, for nu vil vi i zoo.

Singapore er en af verdens største zoo's og den har vundet adskillige priser. Vi ankommer først på eftermiddagen og nyder en dejlig dag i parken. Vi ser det flotte søløveshow men Carlos, en virkelig dygtig og stor han, der med sin charme, selvtillid og manglen på lækkert hår imponerer publikum. Vi får taget et foto sammen med de vilde orangutanger. Thilde vil ikke med ind til dem, men vi andre 3 går ind og stiller os som vi får besked på med ryggen til aberne uden at røre dem. Der sidder en abe bag mig, som tager fat i troppen på min trøje og min bh. Han kilder lidt og jeg får besked på bare at stå stille, håber så bare på at han ikke slipper lige når han har trukket til. Det sker heldigvis ikke og vi må videre. Parken er virkelig stor og vi når kun lige med på et hængende hår hele vejen rundt inden vi bliver nødt til at forlade zoo for denne gang. Ude af parken sætter vi kurs mod Night safari, det ligger ved siden af og er en zoo i sig selv. Vi sætter os på en af restauranterne og får vores aftensmad imens et flot og stemningsfyldt show udspilles på scenen ikke langt derfra. De halvnøgne og mørke mænd leger med ild og bambusstokke til de afrikanske trommerytmer. Et pusterør som de brugte på Borneo tidligere når de jagede med deres giftpile, er også med som en det af showet. Et par af publikum tages op på scenen og stemningen er rigtig god. Vi går op til det tog der skal bringe os ind til dyrene i natsafari-parken. Dette er verdens eneste natzoo, men slet ikke nogen dårlig ide. Det er af hensyn til dyr og øvrige passagerer ikke tilladt at fotografere med blitz og da taoget hele tiden er i bevægelse er det ikke muligt at tage billeder. Vi der et væld af dyr og en stor malaysisk tapir står under en meter fra toget da vi passerer. Smilla sidder i den side af toget og kommer så tæt på den at hun næsten bliver helt forskrækket. Vi sættes af inde i parken for at gå en lille rute til fods. Her kommer vi ind til de store flyvende egern, vi ser en enkelt og den er virkelig stor, vel på størrelse med en fuldvoksen huskat plus vinger. Næste tog kommer og vi kører turen til ende. Udenfor holder der taxier på stibe, så det er ikke noget problem at komme hjem. Det har været en spændende oplevelse og pigerne har uden tvivl haft en dejlig dag.

 

Morgenmad på gaden

Vi smører lige en morgenbolle på åben gade.

 

Familieportræt i Singapore Zoo.

 

 

Hva' hvor længe skal jeg hænge her, ta' nu det snapshot.

 

 

Springvand

Et af byens springvand.

 

En dejlig og smuk hvid tiger.

 

 

Den lille abe holder fast i Karinas top, derfor det brede smil.

 

20. januar 2009:

Dejligt med en rolig morgen, hvor vi nyder morgenmaden på hotelværelset. En gang kortspil bliver det også til, inden vi gør os klar til at drage ud blandt storbyens mange attraktioner og fristelser. Vores mål er Singapore Science Centre, der har ry for at være en af verdens bedste af sin slags. Vi tager toget, rejsebøgerne siger ganske vist at det er nemmest at komme til med taxi, men vi finder det nu ganske nemt. Vi køber en kombinationsbillet så vi både kan se trylleshow og en film i omnimax teatret udover selvfølgelig selve centret. Vi starter med at gå en hurtig tur ind i en del af centret, men vi kan hurtigt konstatere at vi ikke når noget særligt inden vi skal se vores valgte film. Så en hurtig gang frokost og så i omnimax og se Ocean's world. Det er virkelig en stor oplevelse og specielt Smilla er betaget. Thilde har lidt sværere ved at følge med og alt tale foregår da også på engelsk. Inde i centret ser vi et lynshow, hvilket er ret øredøvende og fascinerende. Vi leger med vand, magnetisme, lyde, spejle, magiske rekvisitter og meget andet. Trylleshowet er en rigtig god oplevelse og her fanges begge pigerne på trods af sprogbarrieren. Tryllekunstneren er rigtig sjov og børn og voksne griner højlydt. Den ene time tager den anden og pludselig siger de over højtalerne at centret lukker inden for den næste ½ time. Vi finder os en taxi og beder den om at køre os til Clarks Quay. Det er havnekajen ved den såkaldte Singapore River. Vi finder os endnu en Italiensk restaurant og får en rigtig hyggelig siddeplads, med udsigt udover hele "havnen" med sine fascinerende lyseffekter på trapper, fasader, gangbroer m.m. Maden er super god og den hyggelige stemning på stedet er værd at gå efter. Vi havde ikke planlagt at besøge stedet her, blot slået op i en af bøgerne og set at det jo var en mulighed. Ikke noget skidt valg. Vi ville virkelig gerne op i Singapores store Flying wheel (pariserhjul), hvilket er det største i hele verden, men desværre. Hjulet er lukket fordi der for nylig var et længerevarende strømafbrud i byen, hvilket betød at gæster var fanget i hjulet i lang tid. Derfor er man nu ved at etablere en generator ved hjulet, så man i et lignende tilfælde altid vil kunne få alle gæster ned på jorden igen. Vi kan selvfølgelig godt se nødvendigheden i denne opgradering af sikkerheden, men om bare 1-2 uger er der sikkert åbent igen, så det gør det kun dobbelt ærgeligt. Hmm hvad gør vi så for at få Singapore Skyline view? Vi går fra Clarks Quay til Swissotel. Hotellet har en restaurant på 70. etage, hvilket er den absolut højest pladserede i byen. Der er en dresscode for at komme på restauranten, men der er ikke noget problem i at få lov til at komme op, blot for at se udsigten. Ind i elevatoren og så er der propper i ørene, tælleren inde i elevatoren kan slet ikke følge med til at vise hvilken etage vi befinder os på. Vupti så er vi der. Der er også andre der blot er taget op for at nyde udsigten og der er en platform til det samme, så man ikke forstyrrer de højtbetalende, spisende gæster. WOW WOW WOW, det her kan ikke beskrives. Her er så smukt, så det næsten føles helt uvirkeligt at stå her. Byen er badet i lysende højhuse og langs "floden" er der lyseffekter i alle regnbuens farver. De mange arkitektonisk smukke bygninger skyder op et et imponerende lyshav. Det er en fantastisk afslutning på en lang og oplevelsesrig dag for hele familien. Vi snupper toget hjem, og inden for ½ times tid er vi hjemme på hotellet igen. Pigerne er rigtig trætte og Thilde må da også bæres et stykke af vejen fra toget og til hotellet. PYHA der er virkelig noget at fordøje. I morgen går det løs igen, Singapore er absolut et godt sted at opleve med sine børn, men pas på derude, det er dyrt.

 

Tøris der flyder på en grålig væske, et sjovt syn.

 

En sød lille fætter ved indgangen, brøler velkommen på dino-sprog (tror vi da).

 

 

En dejlig sommeraften langs vandet.

 

 

Et udsigtsbillede fra restauranten ud over Singapore by night.

 

Vores lille "lavpris" hotel i Singapores sydlige ende.

 

Arkitektur i særklasse.

Thilde får en "krammer" af en efterhånden velkendt herre.

 

 

Den meget underholdende tryllekunstner i Sience Center.

 

En dejlig afslappet atmosfære og en smuk havnefront.

 

 

Verdens højeste restaurant set nedefra.

 

 

 

 

Et af de laaange tog vi rejste rundt med i byen her.

 

Her blev vi underholdt det meste af en dag.

 

 

Lyn

Et fremprovokeret lynnedslag til ære for publikum.

 

Den hovedløse dansker, der dog blev lappet sammen senere.

 

 

Havnefronten, læg mærke til det røde lys, der før var lilla.

 

 

 

Udsigten oppe fra verdens højeste restaurant er blændende smuk.

 

21. januar 2009:

Vi tager af sted til Sentosa, en forlystelses ø syd for centrum. Vi tager en taxi op til Mount Faber, det højeste punkt i byen og det andet højeste i landet. Herfra går der kabelbane til Sentosa og herfra får man den længste "flyvetur" under kablerne. Der er masser af pakkebilletter at få, men prisen er næsten det samme som at købe billetterne enkeltvis ude på Sentosa. Vi køber derfor kun billetter til kabelbanen, så kan vi selv vælge hvad vi vil opleve ude på øen.

Sidder højt oppe over vandet, store krydstogtskibe lægger mange meter neden under os med deres pools på taget. Udsigten er rigtig flot herfra. Vi kan se det hele, herfra er der ikke nogen skyskraber der står og skygger for en anden. Fremme på Sentosa er det tid til en lille is pause, det giver os tid til at stikke fingeren i jorden og næsen i kortet. Vi beslutter at vi vil en tur i 4D biografen og se en piratfilm. Ind i salen, på med brillerne og så er det bare at vente i spænding.

Det er den absolut sjoveste flerdimentionel film vi har oplevet. Handlingen er god og effekter overrasker uden at sætte en skræk i livet på publikum. Smilla og jeg vil dog gerne indrømme at vi enkelte gange valgte at lukke øjnene. Med store smil på læberne er det tid til næste biograf og dermed næste film. Denne gang er det cineblast vi skal udsættes for. Vi lukkes ind i en sal med 9 6-personers "vogne". Spænd sikkerhedsselen og gør dig klar på at blive overrasket. Vi skal en tur til Himalayrizona (eller noget i den stil) og sikke en tur. Det er den vildeste rutchebanetur, uden g-tryk ganske vist, og det er vi nogen der sætter pris på. Ud i varmen igen og vi snupper lige en sandwich imens vi finder ud af hvad vi nu skal. Vi går til stranden, i bagklogskabens nok så klare lys, så skal man lige kunne læse kortet for at finde frem. Vi får set nogle områder vi ikke havde nået hvis vi udelukkende havde benyttet de gratis busser der konstant fragter gæster øen rundt. Vi står for foden af den største af alle statuer af Singapores vartegn, løvehovedet med havfruehale (Det siger Smilla i hvert fald at det er) og den er virkelig stor, det er muligt at komme op i den, men vi kan hurtigt nok få pengene til at skifte hænder her, så vi springer over dette tilbud. Vi når frem til stranden og Thilde og far får badet. Sandet her er meget groft og vandet er ikke klart, så Smilla vil ikke bade. Hun nøjes med at bygge slotte og tegne i sandet, Thilde slutter sig til hende imens far ligger sig og solbader lidt i vandkanten. Nu er det tid til at se Delfinshow, eller det tror vi da at det er. De har netop afsluttet et show og der er nu 1½ time til det næste, så vi tager en bus op til "centrum". Pigerne leger lidt i de mange små springvand, det er sjovt og kjolerne bliver pænt våde. Skidt med det, vi er jo så godt som lige i ækator, så her tørrer vi hurtigt. Vi snupper en småkage på Subway og pludselig er klokken så mange at vi faktisk skal skynde os, hvis vi vil have en chance for at nå delfinshowet. Vi hæver nogle flere penge og springer på en bus ned til stranden. Knud og pigerne bliver lukket ind mens jeg køber billetter. Vi er vildt imponerede over de inttelligente lyserøde delfiner, der ivrigt viser alle deres talenter. Der bliver spurgt efter 3 tilskuere der vil indvies i delfinernes univers og dermed frivilligt vil blive meget våde. Knud har stadig badeshorts på så han rækker hånden i vejret. Og hvor heldig kan man lige være, han bliver valgt og kommer ud i vandet til en af de fine delfiner. En flot lyserød dame og tro det eller lad være han kyssede med hende lige for øjnene af sin familie. Han er et stort smil da han kommer retur og selv om prisen er ret høj, så vælger vi at købe et skønt foto af de to turtel-øhh-duer-nej-øhh-fisk-måske. Da vi kom lidt sent til showet er det ikke lykkedes for os at få en plads, hvorfra jeg kan tage gode billeder. Billetten hertil er en kombinationsbillet, så vi nu har vi også betalt for at se øens oceanium.

Vi har ikke meget tid, for vi vil slutte dagen af med at se Songs of the sea. Vi bruger ½ times tid i akvariet og det er også umiddelbart nok, for vi har efterhånden set så mange fisk og akvarier. På den næste bus og ned til Scenen for at se showet.

På papir i den lille reklamefolder over øen, ser det ud til at være virkelig flot, men det er intet sammenlignet med virkeligheden. Det er fænomenalt, skuespillet er rimelig amatøraktigt, men lyd, lys og andre effekter er fantastiske. Vi sidder nærmest måbende tilbage da det hele er slut, sikke en forestilling. Det må være et absolut must see, hvis man kommer til Singapore. Heldigvis fik vi fimet en del af det, og vi måtte slette både billeder og små fimklip på begge kameraer, for det her tog nogle billeder. WOW WOW WOW, så er det sagt.

Tilbage ved Umbria (Centrum af forlystelses Sentosa). Thilde vil rigtig gerne op i Tiger tower, men vi synes det er lidt dyrt, pengene fosser ud af hænderne på os her. Barnet begynder at græde og kommer så med det afgørende spørgsmål: "Hvorfor er det lige det jeg allerhelst vil af det hele vi ikke skal?" Tja, det er jo rigtigt, så Knud vil bare tage en tur med hende alene. Smilla og jeg trænger ikke ligefrem til flere forlystelser i dag. Den rare mand der står ved forlystelsen kommer hen til mig og spørger om hun græder fordi hun gerne vil op. Det skal han nok hjælpe hende med, hun kommer bare med gratis ingen problemer. Jeg siger til ham at Knud er henne for at købe billetter, men nix vi skal sandelig ikke købe til det søde, ulykkelige pigebarn. Bedst som de skal til at sætte i gang får han øje på Smilla og stopper forlystelsen, for hun skal sørme da også med. Hun vil ikke, krudtet er brugt op så hun slipper.

Vi tager kabelbane retur, men vælger at stå af ved første stop, da vi får at vide at det er næmmest at få en taxi herfra. Vi finder en restaurant inde i det store center, klokken er næsten 21.00 så det er på høje tid at få aftensmad. Uhmm, det gjorde godt. Nu skal vi bare lige have den taxi og så er vi hjemme i seng. Men ak, der er en laaaang kø ved taxiholdepladsen og der ser ikke ud til at ske noget som helst. Vi beslutter os derfor for at gå lidt, det er et skidt valg, vi kommer til at gå i godt ½ time inden det lykkedes for os at stoppe en taxi. Trætte ben og børn. Pyha sikke en lang og dyr dag. Det har bestemt været dejligt, men Sentosa i sig selv er, lige nu ikke andet end en stor byggeplads og en masse pengemagneter/dyre forlystelser.

Byggepladsen er enorm og der er heftig aktivitet 24 timer i døgnet.

 

Babelbanen vi tager med til Sentosa.

 

Singapores mascot er en Løve med fiskekrop.

 

Delfintricks med en af de lyserøde delfiner.

 

I dette basin kan man røre ved fiskene - hvis man altså tør.

 

En af de få havdyr der ikke er levende.

 

Et fænomenalt flot lysshow.

Stykkets hovedperson, er skabt af lys og vand på nattehimlen.

Et absolut must see i Singapore, det bedste af Sentosa.

 

 

Fra kabelbanen kan vi se broen til

 

Et betonværk der leverer beton til Sentosas enorme byggeplads.

 

Smilla nyder en chokoladesmåkage fra Sub Way

 

Den kommer helt op til og skubber til kuglen.

 

Vandmænd udsat for farvet lys.

 

Fra Songs of the sea.

Vand og lys, danner de smukke kulisser.

 

Et flot fyrverkeri afslutter hele showet.

22. januar 2009:

Vi sover længe, dagen i dag byder ikke på de helt vilde planer. Vi har set de største børnefamilie attraktioner Singapore har at byde på. En god lang morgensøvn og en afslappet morgenatmosfære. Vi spiller lidt kort og tager et dejligt bad. Vi er kommet på den anden side af middag inden vi bevæger os ud fra hotellet. Pigerne prejer en taxi, de er ved at have helt styr på det meste. Værelset på hotellet har vi valgt at booke en ekstra nat, dermed undgår vi en nat i lufthavnen. Taxi sætter i gang og vi taler lidt med chaufføren om hvor vi skal hen, han foreslår at vi tager til Chinatown og ser på de nytårspyntede gader og på de mange fint udsmykkede boder og butikker. Det er et utroligt højt serviceniveau der gives af taxichaufførerne i Singapore. Vi har kun mødt chauffører der fortæller og guider. De har alle sammen haft en stor forståelse for at vi er en børnefamilie og taget højde for det i de råd de har givet os. Vi følger chaufførens råd og bliver sat af i Chinatown. Her er rigtig fint pyntet op med elektrisk lys, kinesiske papirslamper, farvestrålende guialander alt sammen primært i farverne rød, guld, gul og orange. Vi køber nogle sjove kinesiske kjoler i herremodeller til vinflasker, en sjov ting vi ikke har set andre steder. Vi finder en fotoshop og vi skal bare lige se om de har en solskærm til vores nye kamera, men ender med at komme derfra noget fattigere og med helt andre varer. En ny vidvinkellinse, et memoricard, et refleksfilter og en kortlæser. Vi ender på en samlet pris der ligger under Singapore prisen for vidvinkellinsen alene, så vi tror selv på at det var en ok handel. Går lidt rundt og kigger, købetrangen er ikke så stor, men det er sjovt at se hvordan de mange kinesere samler forråd til det kommende nytår. De slæber afsted med poser og æsker fyldt med gaver, kager, silkeblomster, pynt og slik. Vi kommer til en bod, hvor de sælger glasflasker m.m. der er håndmalet på indersiden. Det er rigtig flot håndværk, nogle af flaskerne er meget små og detaljerne er der bestemt ikke sparet på. Det er muligt at få sit navn malet på et riskorn og få det i en lille glasbeholder, med et vedhæng i. Smilla og Thilde får hver sådan en og de er virkelig fine. Vi går fra Chinatown til Clarke Quay [klark kii]. Klokken er blevet 17.00 og vi er nødt til at spise aftensmad nu, vi skal op klokken 03.00 i nat, så det er snart sengetid. Vi finder en restaurant der hedder hooters, ja det er ikke en stavefejl og beklædningen på servitricerne støtter fint op om navnet. Smilla kommentar: "De ser altså ikke særlig pæne ud i det tøj, det ligner jo at de går rundt i badedragter med shorts uden på. Og de er lidt for små ud, man kan jo se deres numse." Maden er ok og udsigten fin (siger Knud). Snupper en taxi og så er det ellers hjem og putte. Pigerne sover begge før klokken er 20.00, så det skal nok komme til at gå i nat. Alt er så godt som pakket, tandbørster og computer er klar til at smide i taskerne, så vi burde nok kunne sove godt. Hvis alt går som det skal så får vi 6-7 timer. Jeg når kun lige at sove ½ time så vågner jeg ved at Thilde går rundt på værelset og snakker i søvne. Hun er oppe og tage i døren, vil ud på gangen, men kan heldigvis ikke låse op. Der er 3 trappetrin op til døren og badeværelset fra sengene, så jeg springer ud af fjerene for at hun ikke skal falde ned af trapperne. Bærer hende i seng og 2 minutter efter er den gal igen, hun står endnu engang og rykker lidt i døren, giver op og går i seng, det går meget hurtigt, så jeg når ikke at hente hende. Heldigvis er hun meget forsigtig ved trappen, så hun kommer helskindet i seng igen. 3. gang hun står op går hun på toilet, ruller ud og vasker hænder, men hun snorksover imens. Så er der også ro og jeg kan endelig få noget søvn.

 

 

 

 

Hong Kong

 

 

Vi køber postkort, der er lige nogle der skrives til.

 

Og damen i butikken skriver deres navne på et riskorn.

 

 

 

 

 

Det kinesiske nytår ses tydeligt i gaderne.

 

Pigerne vælger en lille glasflaske.

 

En af de "dygtige" tjenere på restaurent hOOters.

 

23. januar 2009:

Klokken er 02.55 da uret ringer og det er tid til at stå op. Der er ingen problemer med at få pigerne gjort klar og ½ time senere står vi i receptionen og siger farvel. Ud på gaden stopper en taxi og så går det ellers til lufthavnen. Stedet her er ret stort, men vi har ingen problemer med at finde frem til check in. Vi checker ind og sætter os for at gå på nettet, det lykkedes ikke og vi bruger i stedet tiden på at få skrevet et par postkort. Det bliver tid til at gå til Boarding og vi går direkte ombord på det store fly. Selve flyturen er ikke så lang, 3 timer og 4 minutter det er alt. Bedst som vi er lettet starter der en film, vi sidder på 3 række, så vi kan uden problemer se skærmen. Det bedste af det hele er at det er WallE de viser, så vi har to piger der er glade. De har længe haft et ønske om at se den og selv om den kun er på kinesisk eller engelsk, så bringer den lykke. Fremme i Hong Kong går alt glat. Vi finder frem til skranken hvorfra vi skal transporteres til vores hotel. Vi venter ½ time og så er bussen der. En bustur der viser et andet Hong Kong end det vi lige havde forestillet os. Broer og højhuse ligger omgivet af bjerge og et tæt tæppe af skyer ligger en mat farve på byen. Vi kommer til det hidtil dyreste hotel, men til vores ærgelse ikke det pæneste. Her er skam fint, det er ikke det, men vi har jo oplevet lidt af hvert efterhånden. Værelset ligger på 11. etage, det er ikke særlig stort, men her er pænt og rent. Vi går udenfor hotellet for at finde noget frokost, her på hotellet er priserne rimelig høje og maden ikke specielt børnevenlig. Lige ved siden af finder vi en Subway, snupper nogle sandwiches med op på værelset og så er det tid til at hvile. Thilde og jeg sover ikke, men de andre to snorker om kap. Da de andre vågner, falder jeg i søvn, så pludselig er dagen gået. Vi bevæger os udenfor hotellet igen ved syv-tiden, det er tid til at få noget aftensmad, ellers ender det med at vi får byttet helt rundt på nat og dag. Der er ikke nogen tidsforskel fra Singapore og hertil, men vi har været oppe i mange timer. Udenfor er der ret koldt, og de mange lys der pryder bybilledet lyser smukt op i mørket. Thilde har bare ben under sin nederdel, så vi er hurtige til at beslutte os for at prøve lykken i et butikscenter overfor hotellet. Her er flere restauranter og vi ender på Jaspas. Pigerne spiser ikke rigtig noget af deres mad, men pyt med det. Bare de kan klare sig til i morgen. Lige som vi skal til at gå kommer der en moden herre, ejeren af stedet tror vi. "Hvordan var alting i aften?" "Maden var virkelig lækker og der var rigelig af den." Han er meget imødekommende og inden vi får set os om, har vi fået planlagt hele dagen imorgen. Selv transporten er der styr på, Asien er virkelig nem at rejse rundt i, hjælpen er altid lige foran en. Så nu er det hjem på hotellet og i et dejligt varmt karbad. Pigerne hygger sig, der bliver grinet og pjattet i skumbadet, så nu er det sidste energi ved at være opbrugt og en god lang nattesøvn venter. Godnat søde piger, i morgen går det atter løs. Nu skal vi to "lidt unge", som Smilla siger, også i karbad - dejligt lige inden sengetid.

Lobbyen på Kowloon Regal Hotel

 

 

 

 

Changi Airport

Lufthavnen i Singapore er en seværdighed i sig selv.

 

Lige efter ankomsten til HK spiser vi lige en SubWay sanwich.

 

Her bruger man igen bambus som stillads. Dette er udsigten fra vores værelse på 11. sal - ikke flaterende smuk.

 

I Boring 747 flyet fra United Airlines kan vi følge med i flyveturen på infoskærmen.

 

 

Vi får en personlig hilsen på TV'et på Regal Kowloon Hotel.

 

Fin elevator i poleret messing og træ. Men dræbende langsom.

 

Overalt er der pyntet til det kinesiske nytår, som kulminerer d. 26. januar.

24. januar 2009:

Vi er ved at være rigtig gode til at sove længe alle sammen, og man skal jo gøre det man er bedst til, hvis man da skal tro Danske Bank. Vi når ikke at blive færdige til at komme ned i restauranten til morgenbuffet. Skidt pyt, vi har noget frugt og 4 boller med marmelade og nutella til, så vi skal nok klare os. Vi går til undergrundsbanen for at tage til Disney Land. Da vi endelig finder frem til undergrunden bliver det lidt svært. Her er flere gange og dermed flere togbaner, men der står ikke Disney Land på nogle af skiltene. Efter lidt hjernebrud finder vi dog frem til hvilken vej vi skal og derfra går det let nok. Sidste stop inden Disney Land Resort, skifter vi til et Disneytog. Det er rigtig fint, de Mikey Mouse formede ruder byder velkommen og de bløde, blå veloursæder tager pænt imod de nye spændte passagerer. Fremme ved Resortet, må vi erkende at det langt fra er overdrevet når de mange kinesere går rundt i vinterjakker og huer og handsker. Vi hundefryser og er nødt til som det første efter vi er kommet ind at købe en swetshirt til hver af pigerne. Vi ser en lille parade og så går vi på opdagelse. Det er langt fra nogen stor park, men vi har aldrig været i et Disney Land, så pigerne nyder det. Der er ikke ret mange forlystelser, så vi kan nemt overskue at prøve det meste. De går virkelig meget op i sikkerhed og da Thilde ikke må prøve Dumbokarrussellen alene, til trods for at man ovenikøbet skal have sikkerhedssele på, så bliver det en anelse for omstændigt. Vi får os et lille grin, trækker lidt på skuldrene og adlyder pænt de mange instrukser. Sjældent har man set så mange mennesker med næsten rødglødende kameraer. De mange kinesere tager billeder af sig selv og hinanden foran alt lige fra forlystelserne, til skilte, statuer og skraldespande. Vi besøger Mikey Mouse inde i hans hus, han bor rigtig fint. Han står og tager pænt imod os inden vi går ud, så vi kan få taget et billede sammen med ham og jeg fik endda to store knus af ham - en lillepige drøm gik i opfyldelse. Da vi er ved at være tilbage ved udgangen igen møder vi Anders and, så ham vil pigerne også lige fotograferes sammen med.

Nu kommer den store parade, så vi bliver lige lidt længere. Flotte dragter, store vogne og selvfølgelig de kendte Disneyfigurer fylder gaderne og de hundredevis af kameraer knibser på livet løs. Hele stemningen under paraden er som fortryllet, der følger en særlig form for magi med de kendte og barnlige figurer. Da vi går derfra er vi ikke i tvivl om at det trods kulden, har været en dejlig dag. Vi snupper nogle sandwich med op på hotelværelset til aftensmad og så er der dømt hygge i sengene og varmen tæer under dynerne. Pigerne har hver købt noget legetøj, så de sætter sig og leger.

 

Næsten alle de klassiske disneyfigurer er med.

 

Buzz fra Toystory....

 

Klokken nærmer sig 19.30 og om ½ time starter det daglige lys og lydshow nede på havnefronten og det vil vi gerne se. Pigerne vil ikke med, så de bliver på værelset og ser en film på computeren. Ud på gaden, vi er pakket lidt ekstra ind men kulden bider alligevel. Gaden er oplyst i alle regnbuens farver og da vi når havnefronten bliver vi næsten helt tryllebundet. Badet i lys står de arkitektonisk smukke og høje bygninger side om side og stråler. Her står vi og kigger ud over havnekajen i kulden sammen med de mange andre fremmødte. De delvis kinesiske toner lyder ud over promenaden og de mange oplyste bygninger begynder sin egen lysdans. Farverne skifter hele tiden på de enkelte bygninger og store projektører på toppen af de højeste huse sender kraftige lysstråler i grønne, røde og hvide farver op mod himlen. Enkelte oplyste turistbåde passerer og en enkelt patruljebåd gør sin entre i det smukke billede. Det varer vel ti minutter og så står de mange oplyste huse i sin sædvanlige farve og virker næsten træt. Vi går med raske skridt tilbage mod hotellet. Det er hundekoldt og de ekstra trøjer hjælper kun en smule. Vi går ind i en kiosk for at se om det er her vi kan købe lidt ind til morgenmaden i morgen. Men nixen bixen, her er udvalget diverse kinesiske godter så som cuttelfish (tørfisk i småstykker på pose) og frugtgele der sikkert aldrig har set et stykke frugt. Vi kigger ind i et andet center, men vi er bestemt ikke bosat i et billigt kvarter. En neglesaks fåes her i en udsalgsshop fra 225 HK$ (kursen er ca. 0,75) så er den da vist også betalt, ikke at vi køber en. Nå nu er det tid til at vende hjem til tøserne igen, de er sikkert ved at være færdig med at se film. Indlæser nøglekortet og så er der et par piger der hurtigt slukker for den film de lige har startet. Trækker lidt på smilebåndet og så må vi hellere få de unge damer i seng. Smilla og jeg springer en tur i badekarret og så er den dag også slut. Endnu en dejlig dag er brugt op og i morgen rykker vi igen videre. Næste stop: New Zealand og autocamper.

 

Oversigt over Hong Kong Disneyland.

 

Karina fryser ørerne. Sagde nogen hattefettich.

 

 

 

Så er der klassisk Disneyparade på amerikansk....

 

Mickey var blevet færdig med modelarbejdet, og havde taget Minnie og Fedtmule med.

 

Disney land har sin egen station, med helt specielle Disney tog.

 

Hong Kong er pyntet til "nytår" hele tiden ...

 

 

 

 

...bygninger blinker med! Man kan næsten se dollortegnet blinke med.

 

 

 

Slottet som ses som siluet i starten af alle Disneyfilm.

 

Thilde måtte ikke køre alene, så mor må med i denne "hæsblæsende" forlystelse.

 

Mickey stiller velvilligt op til fotografering.

 

 

med alverdens sjove køretøjer.

 

Ariel - Den lille havfrue....

 

Og Andersine var der. Vi savnede nu Rip Rap og Rup!

 

 

 

 

 

.. men kl. 20 kommer der musik på, og en del af de store...

25. januar 2009:

Vi tager os alt den tid vi vil fra morgenstunden af. Vi ved at det bliver en lang dag. Ved middagstid slæber vi afsted med alt vores baggage, får det opbevaret på hotellet og går en tur ud i byen. Indtil nu har vi ikke kunnet få øje på at Hong Kong skulle være et billigt shoppested. Går lidt hen af gaden, her lugter lidt af kloark indimellem, men ingen ser ud til at tage større nutits af det. Fem minutters gang fra vores hotel begynder priserne at se lidt sjovere ud på nogle ting. Vi shopper lidt souveniers og Knud får sig et par nye RayBan, de gamle er ridset så det er tiltrængt. Jeg er ikke specielt god til at prutte om priserne og slet ikke i butikkerne. Det skal man gøre og jeg betaler da også overpris for en fin kinesisk dukke af samme grund. Vi snupper os en sandwich i Subway inden vi går tilbage til hotellet for at vente på vores bus til lufthavnen. bussen kommer og ½ times tid senere godt og vel, er vi fremme i Lufthavnen. Vi venter lidt inden vi kan checke ind, men tiden nærmest flyver afsted. Da vi er kommet igennem sikkerhedscheck alle fire er det tid til at finde frem til gaten. Lufthavnen er ret så stor, så der er et stykke vej at gå helt frem til Gate 41. På vej shopper vi lige lidt "kinesisk" slik, eller det vil sige vi betaler i hvert fald med Hong Kong dollars. Finder gaten og venter lidt, men det er kun lige med nød og næppe at vi når at få ringet til Hotellet i Kuala Lumpur, hvor vi har glemt de flotte tegninger af pigerne. Nu har vi så gjort hvad vi kunne for at få dem tilbage, så må vi håbe på at de gør alt hvad de kan for at hjælpe os. Boarding og hokus pokus, så hænger vi i luften på vej til New Zealand. Flyet er en Boering 747 og nu har vi eget fjernsyn. Udvalget af film er enormt og det falder så absolut i pigernes smag. Vi har hver vores fjernbetjening, så vi kan også spille spil på skærmen. Flymaden er den hidtil bedste, men det siger måske heller ikke alverden. Det smager ret godt, men pigerne er som sædvanlig lidt besværlige hvad mad angår. Smilla og Thilde falder i søvn og inden dagen er slut er den den næste pludselig begyndt. Tidszonerne snyder og vi mister noget af en dag. Et helt nyt kapitel er nu så småt begyndt.

 

 

Hong Kong´s Lufthavn er også et gigantisk og flot byggeri.

 

 

 

 

Fortsætten i dagbog fra New Zealand

 

 

 

Karina får skrevet lidt dagbog med assistance fra Smilla.

 

Der er masser af butikker at shoppe i.

 

Vi køber en fin kinesisk dukke.

Vi skal igen flyve med med et Boing 747. Denne gang fra Air New Zealand.

 

 

Drager ses overalt også i lobbyen på vores hotel.

 

Alle taxaerne her er rød/hvide Toyota Crown.

 

Det er en lidt mere luxuiøs udgave hvor der er en slags mediecenter ved hvert sæde, så man selv kan vælge om man vil spille spil, se film eller høre musik.